Nye medier og ældre menneskers sociale relationer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Interne og eksterne forskningsprojekter > Aldring og medier > Ældre menneskers brug

Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug 

Nye medier og ældre menneskers sociale relationer

v. projektleder Cecilie Givskov

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvad det vil sige at ældes i et mediemiljø, der er langt videre, mindre struktureret og mere interaktivt og individualiseret end massemediemiljøet i det 20. århundrede. For ældre mennesker er indflydelsen af internettet og mobilteknologi på vores sociale liv sammenfaldende med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, måske dette at blive bedsteforælder, oplevelser af tab af partnere, venner, familiemedlemmer og tab af sundhed og mobilitet. Medieapplikationer såsom SMS, chat, blog, sociale platforme medierer vores relationer til familie, venner, romantiske og seksuelle partnere og bredere sociale netværk i samfundet. Som sådan fungerer medierne som ’relationsteknologier’, og de er både formet af og formende for vores sociale liv og samspil. Medier og teknologier er derfor også genstand for følelser og oplevelser, der er forbundet med, hvordan medierne integreres og anvendes i vores sociale liv. Projektet vil bidrage med viden om, hvordan medierne er formet af og former sociale relationer, der er specifikke for de sociale og relationelle situationer, der definerer ældre danske pensionisters liv.

Projektet henter inspiration fra ’livsløbsperspektivet’ (Hareven 2000) og fra empiriske studier af samspillet mellem digitale medier og familierelationer (Miller 2011; 2012; Chayko 2002). Ældres mediebrug, medieoplevelser og den betydning, som ældre tilskriver deres nuværende mediepraksisser, vil blive analyseret i forhold til, hvordan det tidligere medielivsløb har formet de ældres forhold til medier, deres sociale relationer og interaktionsmåder. Desuden vil de nuværende praksisser og selvforståelser blive analyseret med fokus på, hvordan medierne medierer forholdet mellem alders- og relationsnormer (fx at være ’gammel’ eller ’bedsteforælder’) og de faktiske sociale roller og relationer, som informanterne er del af (Miller 2012).

Gennem off- og onlineobservation og kvalitative interviews med 25-30 informanter er det hensigten at få adgang til et spektrum af ældre menneskers mediepraksisser, deres valg, fravalg eller fravær af valg. Aktivitetsbaserede off- og onlineobservationer og interviews vil belyse motiverne bag valgene; hvordan medierne og deres teknologier håndteres kropsligt; hvordan brugen former og er formet af rutiner og organiseringen af dagligdagen; hvordan informanterne er følelsesmæssigt knyttet til medierne; hvordan sociale interaktioner foregår via medierne; hvordan medierne bidrager til at fastholde, udvikle eller etablere sociale relationer; samt hvilke diskurser, relateret til alder og aldring, der er på spil, når informanterne udtrykker sig om deres mediebrug. Med hensyn til onlineobservationer omfatter data dokumenter som SMS, mails, opdateringer, blogindlæg og mediedagbøger. Informanterne udvælges ud fra deres valg eller fravalg af nye medier og med hensyntagen til variationer relateret til køn, klasse, etnicitet, civilstatus og bopæl på landet eller i byen.

Referencer:

Chayko, M. (2002): Connecting: How we form social bonds and communities in the internet age. Albany: State University of New York Press.

Hareven, T. K. (2000): ”Ageing and Generational Relations: A Historical and Life-Course Perspective”, i T. K. Hareven, T. K. (Ed.), Families, History and Social Change: Life Course & Cross-Cultural Perspectives: Westview Press, Perseus Press Books Group.

Miller, D. (2011): Tales from Facebook. Cambridge: Polity Press

Miller, D. (2012): Migration and new media: Transnational families and polymedia. London and New York: Routledge.