Det hævdes ofte, at de velfærdsprofessionelle uddannelser mangler samfundsmæssig anerkendelse og derfor ikke formår at tiltrække ”dygtige” studerende. Det er dog yderst begrænset hvor meget dette egentlig er undersøgt. Nogen egentligt systematisk studie af søgning og rekruttering til velfærdsprofessionerne i Danmark findes ikke.

Denne artikel analyserer udviklingen i ansøgninger og rekruttering på velfærdsprofessionerne, og fortolker dette som udtryk for den anerkendelse der er om uddannelserne. En sådan anerkendelse forstås i professionsforskningen som udtryk for professionens status. Rekrutteringsproblemer betyder derfor at en profession mister status, og det opleves som et meningstab for de professionelle: Hvorfor skulle arbejdet være vigtigt og meningsfuldt, hvis det ikke er efterspurgt?

Jeg analyserer udviklingen i ansøgningen til de fire største velfærdsprofessioner og rekrutteringen for færdiguddannede velfærdsprofessionelle i termer af klasse, køn og etnicitet. Begge disse analyser består af simple tabelanalyser, odds-ratio-beregninger og relativ repræsentation af forskellige sociale grupper i befolkningen. Artiklens forskningsspørgsmål er, hvordan søgning og rekruttering til de velfærdsprofessionelle uddannelser kan beskrives med de nævnte socioøkonomiske kategorier, hvorvidt rekrutteringen adskiller sig fra befolkningssammensætningen, og hvad dette siger om uddannelsernes status.