Mig og Salman Rushdie, mig og Jørgen Leth, mig og Don Ø og så mig og kunstneren Joachim Hamou der oprindeligt er svensk-fransk

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Dokumenter

Visse skribenter har stjernekvalitet nok til at bruge jeg-formen, når de skriver reportage. Hver især skal de ramme en balance mellem en professionel og en personlig stil - både i deres forhold til kilderne og i forholdet til læserne. Men hvordan ser denne sociale balanceøvelse ud i selve teksterne? Og kan namedropping virkelig være med til at styrke en reporters troværdighed? Artikler af Martin Krasnik, Poul Pilgaard Johnsen, Morten Sabroe og Camilla Stockmann tjener som eksempler.
Udgivelsesdato: 24/8
Bidragets oversatte titelMe and Salman Rushdie, me and Jørgen Leth, me and Don Ø, plus me and the artist Joachim Hamou who is originally Swedish-French
OriginalsprogDansk
TidsskriftUPDATE Vidensbase for Journalistik
StatusUdgivet - 2007
Eksternt udgivetJa

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 14146995