Corona-pandemien har vendt op og ned på forestillingerne om, hvordan vi indretter og holder samfund, i vores private liv, i lokalsamfundet, kommunen, i landet, ja måske også i videre forstand. Markedet er ikke længere ”den store dommer”.

I dag har ”fællesskab” og ”samfund” fået tilføjet ny værdi og opnået højere status og der gøres en fornyet indsats for at definere et indhold af ”kritisk infrastruktur”. Eksempelvis skulle Danmark ikke langt hen i Corona-nedlukningen, før det blev besluttet at etablere en Styrelse for Forsyningssikkerhed under Justitsministeriet, men fysisk placeret hos Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet.

Pandemien har – efterhånden som erfaringer er blevet indhøstet - fået os til at etablere krisestyringsstrukturer helt ned på kommune- og sogne niveau. Fra Wuhan i Kina og udbredt til hele verden er der blevet sat fokus på landenes samfundsorganisering og der er blevet gjort erfaringer og stillet spørgsmål mere generelt – ud over om pandemien – om en hensigtsmæssig fremtidig indretning af samfund. En krisestyring ved alle typer af hændelser, der potentielt truer samfundssikkerheden, bør derfor tildeles en integreret plads i samfundsorganiseringen.

Men én ting er, hvordan lille Danmark organiserer sit kriseberedskab, hvor det i øvrigt ikke giver nogen mening at fokusere alene på et nationalt beredskab, når eksempelvis pandemier og klimaet slet ikke respekterer den type geografiske inddelinger af verden. Noget andet er, at verden og også ”lille Danmark” i dag er underlagt en informations- og kommunikationsteknologi (IKT) med en infrastruktur, som ikke er underlagt demokratisk kontrol. Hvad stiller vi op med denne IKT- infrastruktur og dens sårbarhed?

På mødet vil forskellige indlægsholdere belyse ovennævnte problematik. Mødet vil forsøge at besvare spørgsmålet ”what’s next?”