Ansatte – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Ansatte

Leo Catana

Leo Catana

Lektor

Primære forskningsområder

Nuværende forskning

Min igangværende forskning omhandler antikkens etik og politiske filosofi, samt dens virkningshistorie, særligt Platons dialog Gorgias og dens reception.

Den mest opdaterede oversigt over min igangværende forskning findes på min profil på Academia.com: https://ku-dk.academia.edu/LeoCatana

 

Nuværende aktiviteter

Jeg har etableret et tværvidenskabeligt, historisk forum, The Copenhagen Intellectual History Seminar (2010-), som jeg nu afvikler sammen med Sabrina Ebbersmeyer (2014-). Jeg er også medstifter af The History of Philosophy Research Group (2014-), hvor ph.d.-ere, post docs og fastansatte forskere ved Afdeling for Filosofi diskuterer deres igangværende forskning inden for filosofihistorie og organiserer workshops med internationalt væsentlige filosofihistorikere. Jeg er medlem af flere videnskabelige selskaber der arbejder med den platoniske tradition: Platonselskabet, The International Society for Neoplatonic Studies og The International Plato Society. Jeg har virket, og virker, som peer reviewer for en række filosofiske og filosofihistoriske tidsskrifter. Jeg er aktuelt redaktionsmedlem af tidsskriftet Classica et Mediaevalia (2014-).

 

Den mest opdaterede oversigt over mine aktiviteter findes på min profil på Academia.com: https://ku-dk.academia.edu/LeoCatana. Her finder du programmerne for Copenhagen Intellectual History Seminar samt for History of Philosophy Research Group.

 

Tidligere forskning

Under min ph.d. (1998-2002) undersøgte jeg et centralt begreb i Giordano Brunos (1548-1600) metafysik, nemlig begrebet ‘sammentrækning’, på latin contractio. Begrebet beskriver hos Bruno universets struktur samt den menneskelige erkendelse: Universet forstås på platonisk vis som en “sammentrækning” af en metafysisk enhed til universets synlige mangfoldighed. Tilsvarende forstås menneskets erkendelse som en “sammentrækning” af sanseindtryk til en erkendelse af enhed.

 

Efter min ansættelse som adjunkt på Afdeling for Filosofi, KU, i 2003, begyndte jeg arbejde med spørgsmålet om metode og kanon-dannelse inden for filosofihistorie (ca. 2004-ca. 2009). Hvorfor forholder det sig eksempelvis sådan at renæssancens filosofi typisk er udeladt i filosofihistoriske oversigtsværker? I mit forsøg på at besvare sådanne spørgsmål arbejdede jeg med grundlæggeren af den moderne filosofihistorie, Johann Jacob Brucker (1696-1700), og hans filosofihistorie fra 1742-44, Historia critica philosophiae. Jeg opdagede, som den første, at det centrale metodologiske begreb inden for filosofihistorie, ‘filosofisk system’, var blevet opfundet af Brucker og anvendt af ham på al tidligere filosofi. Filosofihistorikere fra det 19. og 20. århundrede overtog i vid udstrækning dette begreb som et centralt metodologisk begreb. Problemet er imidlertid at filosoffer ikke altid havde bestræbt sig på at udvikle filosofiske systemer; det var kun tilfældet i Bruckers samtid og ca. 150 år forud for hans tid, altså fra ca. 1600 og frem til 1830, men ikke i tiden frem til ca. 1600. Brucker anklagede renæssancens filosoffer for ikke at evne at skabe filosofiske systemer: I stedet var de ifølge Brucker synkretister, og fortjente derfor ikke seriøs behandling i hans filosofihistoriske fremstilling.

 

I perioden 2010-2013 var jeg leder af et kollektivt forskningsprojekt om nyplatonisk dydsetik, støttet af Det Frie Forskningsråd. I de senere tiår har moderne moralfilosoffer genoplivet antik dydsetik, fordi den synes at kunne tilbyde noget som de to hovedretninger inden for moderne etik, utilitarisme og pligtetik, vanskeligt kan tilbyde, nemlig en solid moralpsykologi. Kort fortalt synes dydsetik ikke alene at kunne forklare hvad det etisk gode er, men også hvad der motiverer et menneske til at udføre etisk gode handlinger. Imidlertid har moderne dydsetikere stort set kun fokuseret på den version af dydsetik som én antik filosof udviklede, nemlig den man finder hos Aristoteles. I forskningsprojektet forsøgte vi at kaste lys over en konkurrerende men glemt version af antik dydsetik, nemlig den man finder hos Plotin (205-270 e.v.t.).

 

Sideløbende med dette har jeg også været optaget af moderne diskussioner om filosofihistoriens metodologi, samt af forholdet mellem filosofihistorie og beslægtede historiske discipliner, først og fremmest videnskabshistorie, idehistorie og intellektuel historie. De metodologiske teorier der er blevet udviklet inden for idehistorie og intellektuel historie har været indflydelsesrige i forhold til det metodebegreb humanistisk videnskab har praktiseret. Jeg har argumenteret for værdien af en filosofihistorie der kombinerer filosofisk analyse af begreber og argumenter med historisk og filologisk analyse af filosofiske termers historiske kontekst og betydning.

 

 

Mine vigtigste publikationer:

 

Bøger:

Marsilio Ficino, Kommentar til Platons ‘Symposion’, eller ‘Om eros’, dansk oversættelse, indledning og noter ved Leo Catana. Museum Tusculanum Forlag: København, 2013.

Leo Catana, The Historiographical Concept ‘System of Philosophy’: Its Origin, Nature, Influence and Legitimacy. Brill: Leiden og Boston, 2008

Leo Catana, The Concept of Contraction in Giordano Bruno’s Philosophy. Ashgate: Aldershot, 2005.

 

Bidrag til antologier:

Leo Catana ‘From Persona to Systema: Heumann’s Dethronement of Porphyry’s Vita Plotini and the Biographical Model in History of Philosophy’, i Biography, Historiography, and Modes of Philosophizing: The Tradition of Collective Biography in Early Modern Europe, udg. P. Baker. Leiden: Brill, under udgivelse.

Leo Catana, ‘Philosophical Problems in the History of Philosophy: What are They?’, i Philosophy and Its History: New Essays on the Methods and Aims of Research in the History of Philosophy, udg. Mogens Lærke, Justin E. H. Smith og Eric Schliesser. Oxford: Oxford University Press, 2013, pp. 115-133.

 

Tidsskriftsartikler:

 

Leo Catana, ‘The Ethical Discussion about Protection (boêtheia) in Plato’s Gorgias’: Classical Quarterly (under udgivelse).

Leo Catana, ‘Doxographical or Philosophical History of Philosophy: On Michael Frede’s Precepts for Writing the History of Philosophy’: History of European Ideas (2014), pp. 1-8. DOI: http://dx.doi.org/10.1080/01916599.2014.906149

Leo Catana,  ‘The Origin of the Division between Middle Platonism and Neoplatonism’: Apeiron: A Journal for Ancient Philosophy and Science, vol. 46.2 (2013), pp. 166-200.

Leo Catana, ‘Changing Interpretations of Plotinus: The 18th-Century Introduction of the Concept of a ‘System of Philosophy’: The International Journal of the Platonic Tradition, vol. 7.1 (2013), pp. 50-98.

Leo Catana,  ‘Tannery and Duhem on the Concept of a System in the History of Philosophy and History of Science: Intellectual History Review, vol. 21.4 (2011), pp. 493-509.

Leo Catana,  ‘Lovejoy’s Readings of Bruno: Or how Nineteenth-Century History of Philosophy was “Transformed” into the History of Ideas’: Journal of the History of Ideas, vol. 70.1 (2010), pp. 89-110.

Leo Catana,  ‘The Concept ‘System of Philosophy’: The Case of Jacob Brucker’s Historiography of Philosophy’: History and Theory, vol. 44 (2005), pp. 72-90.

Undervisnings- og vejledningsområder

Filosofihistorie
Metodebegrebet inden for filosofihistorie

ID: 10547