Ansatte – Københavns Universitet

Forside > Ansatte

Leo Catana

Leo Catana

Lektor

Primære forskningsområder

Der er to hovedinteresser i min nuværende forskning, nemlig etik og politisk filosofi, samt filosofiens historiografi.

Min interesse inden for etik retter sig mod dydsetik, både antik og moderne; min interesse i politisk filosofi retter sig mod former for selvorganisering i politske fællesskaber, blandt andet det, man finder i det antikke athenske demokrati, som fortsat er den vigtigste inspirationskilde til det moderne, repræsentative demokrati. Min interesse i filosofiens historiografi angår de historikere og filosofihistorikere fra det 18. og 19. århundrede, der har været afgørende for moderne fortolkninger af tidligere tænkere.

Min undervisning omhandler især antik græsk filosofi. Jeg underviser ofte på et BA-kursus om antikkens og middelalderens filosofi. Mine KA-kurser skifter, men de angår typisk en central tekst hos Platon eller Aristoteles. I 2016 underviste jeg eksempelvis i et KA-kursus om Aristoteles’ Politik, og i foråret 2018 vil jeg undervise i Platons dialog Gorgias og dens betydning for antik etik og politisk filosofi. Jeg har flere gange siden 2015 etableret intensive sommerkurser for filosofistuderende, hver gang i samarbejde med kollegaer fra Afdeling for Græsk og Latin, Københavns Universitet. Generelt er jeg meget interesseret i filosofiuddannelsen som helhed, hvorfor jeg har fungeret som uddannelseskoordinator siden 2015.

 

Jeg er aktivt involveret i tre fora ved Afdeling for filosofi, og jeg organiserer to af dem sammen med min kollega ved samme afdeling, Sabrina Ebbersmeyer. Det ene forum er en forskergruppe i filosofihistorie, The History of Philosophy Research Group (2014-), hvori vi to samt andre forskere præsenterer og diskuterer igangværende forskning inden for filosofihistorie, typisk med inviterede, internationalt førende eksperter inden for det pågældende område. Vi laver to gange årligt et graduate seminar, hvor KA-studerende, der skriver speciale om filosofihistoriske emner, kan præsentere deres arbejde og modtage feedback. Det andet forum, som jeg afvikler sammen med Sabrina Ebbersmeyer, er et tværvidenskabeligt forum, The Copenhagen Intellectual History Seminar (2010-), hvori forskere med historiske interesser mødes på tværs af de afdelinger, de typisk arbejder ved — filosofi, historie, klassisk filologi, teologi og jura — for at diskutere deres igangværende forskning. Dette seminar afholdes om foråret og skifter mellem to perioder, nemlig det antikke Grækenland i det 5. og 4. århundrede før vor tidsregning, og så det 17. og 18. århundrede; seminaret i 2018 omhandler den ældste periode. Det tredje forum er forskergruppen i praktisk filosofi ved samme afdeling, som primært er rettet mod moderne etik og politisk filosofi.

 

I samarbejde med Mogens Lærke (ENS de Lyon) vil jeg i september 2018 organisere en international konference om filosofiens historiografi, som handler om perioden 1800-1950. Ved konferencen vil vi undersøge, hvilke gensidige påvirkninger der var mellem filosofi og filosofihistorie i perioden 1800-1950. Fjorten internationalt førende forskere fra Europa og USA vil deltage i konferencen. Formålet med konferencen er at udgive et special issue om dette emne i British Journal for the History of Philosophy i samarbejde med redaktøren, Michael Beaney, for ad den vej at give dette emne, filosofiens historiografi, den position i international forskning, som det fortjener, men som det endnu ikke har. Projektet er økonomisk støttet af École Normale Supérieure de Lyon (ENS de Lyon), The British Society for the History of Philosophy (BSHP), Centre for Modern European Studies (CEMES) og mit institut (MEF).

 

I 2018 vil jeg deltage i flere forskellige internationale konferencer om antik filosofi; de fleste af mine papers vil omhandle Platons dialog Gorgias, dens etik og politiske filosofi. Desuden vil jeg i en periode i 2018 være fellow ved School of History, Classics & Archaeology, University of Edinburgh, hvor jeg i samarbejde med Mirko Canevaro, Reader ved skolens afdeling for Classics, vil organisere en workshop om det demokratiske Athens historiografi før George Grote. Se https://www.ed.ac.uk/history-classics-archaeology/news-events/events/historiography-on-democratic-athens

 

Jeg har virket som peer reviewer for mange internationale tidsskrifter inden for filosofi og filosofihistorie, og jeg er redaktionsmedlem ved det danske tidsskrift Classica et Mediaevalia (2014-), som laves af kollegaer ved flere danske afdelinger for klassisk filologi.

 

Mine vigtigste publikationer:

 

Bøger:

 

Leo Catana, Late Ancient Platonism in Eighteenth-Century German Thought (under udgivelse).

Leo Catana, The Historiographical Concept ‘System of Philosophy’: Its Origin, Nature, Influence and Legitimacy. Brill: Leiden og Boston, 2008

Leo Catana, The Concept of Contraction in Giordano Bruno’s Philosophy. Ashgate: Aldershot, 2005. Genudgivet 2017 af Routledge.

 

Bidrag til antologier:

Leo Catana ‘From Persona to Systema: Heumann’s Dethronement of Porphyry’s Vita Plotini and the Biographical Model in History of Philosophy’, i Biography, Historiography, and Modes of Philosophizing: The Tradition of Collective Biography in Early Modern Europe, udg. P. Baker. Leiden: Brill, 2017, pp. 337-398.

Leo Catana, ‘Philosophical Problems in the History of Philosophy: What are They?’, i Philosophy and Its History: New Essays on the Methods and Aims of Research in the History of Philosophy, udg. Mogens Lærke, Justin E. H. Smith og Eric Schliesser. Oxford: Oxford University Press, 2013, pp. 115-133.

 

Tidsskriftsartikler:

 

Leo Catana, ‘The Ethical Discussion about Protection (boêtheia) in Plato’s Gorgias’: Classical Quarterly (under udgivelse).

Leo Catana, ‘Doxographical or Philosophical History of Philosophy: On Michael Frede’s Precepts for Writing the History of Philosophy’: History of European Ideas (2014), pp. 1-8. DOI: http://dx.doi.org/10.1080/01916599.2014.906149

Leo Catana,  ‘The Origin of the Division between Middle Platonism and Neoplatonism’: Apeiron: A Journal for Ancient Philosophy and Science, vol. 46.2 (2013), pp. 166-200.

Leo Catana, ‘Changing Interpretations of Plotinus: The 18th-Century Introduction of the Concept of a ‘System of Philosophy’: The International Journal of the Platonic Tradition, vol. 7.1 (2013), pp. 50-98.

Leo Catana,  ‘The Concept ‘System of Philosophy’: The Case of Jacob Brucker’s Historiography of Philosophy’: History and Theory, vol. 44 (2005), pp. 72-90.

Undervisnings- og vejledningsområder

Filosofihistorie
Metodebegrebet inden for filosofihistorie

ID: 10547