Aviserne lod ikke kritisk mindretal komme til orde under flygtningekrisen – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > Aviserne lod ikke krit...

13. juni 2018

Aviserne lod ikke kritisk mindretal komme til orde under flygtningekrisen

Medieforskning

Da flygtningekrisen var på sit højeste i efteråret 2015 og foråret 2016, fik de flygtningeskeptiske danske politikere, primært Dansk Folkeparti og regeringen, tildelt suverænt mest spalteplads i aviserne. De mere flygtningevenlige civilsamfundsaktører, som fx talte om europæisk solidaritet, fik stort set ingen taletid. Det gav en skævvredet debat, hvor aviserne i praksis kom til at fungere som talerør for det politiske flertal og overså andre positioner i debatten, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

Hvordan blev debatten om ’flygtningekrisen’ i efteråret 2015 og foråret 2016 behandlet i de danske medier? Det er hovedspørgsmålet, som en række forskere fra Københavns Universitet forsøger at besvare med rapporten ’Solidarity contestation in Danish media: A national escape from transnational crisis’. Det har de gjort ved at indsamle og analysere udsagn fra 700 nyhedsartikler i Jyllands-Posten, Politiken og B.T. fra august 2015 til april 2016 samt 300 Facebook-kommentarer til avisernes onlineartikler i september 2015.

Foto: Creative Commons, CC BY-SA 4.0- En af hovedkonklusionerne i vores undersøgelse er, at de danske aviser forsømte at give plads til de stemmer, som fx talte om europæiske løsninger på flygtningekrisen, og som kritiserede det politiske flertals skepsis over for flygtninge og fokus på national sikkerhed og økonomi. Men de stemmer findes i den danske debat, selv om de udgør en minoritet. Heller ingen af de internationale kritikere af den danske regerings politik fik spalteplads, siger professor i moderne Europastudier og leder af forskningsgruppen Hans-Jörg Trenz fra Københavns Universitet. Han uddyber:

- Vores tidligere undersøgelser har vist, at flygtningespørgsmålet har skabt en stor polarisering i Danmark, men den polarisering kom altså ikke til udtryk i avisernes dækning. På den måde kom aviserne – utilsigtet – til at agere talerør for det politiske flertals holdninger til flygtningespørgsmålet. Det er svært at sige noget om, hvorfor det forholder sig sådan, men det handler måske om, at nyhedskriterierne, som aviserne bliver redigeret efter, vægter de politiske beslutningstageres holdninger højere end en kritisk minoritets.

Dansk Folkeparti var ifølge forskerne den aktør, der fik suverænt mest taletid i aviserne under flygtningekrisen, og deres argumenter handlede primært om national sikkerhed og økonomi, som altså også er de temaer, der fylder mest i de danske avisers spalter. De internationale og europæiske perspektiver i debatten får stort set ingen plads.

På Facebook blev kritikerne sat på plads

Som en del af undersøgelsen af avisernes journalistiske behandling af flygtningekrisen satte forskerne også fokus på avisernes Facebook-sider, hvor nyhedsartikler om flygtningespørgsmålet blev debatteret flittigt. Men også her var det primært flertallets fokus på nationale tiltag, som kunne dæmme op for flygtningestrømmen, der fyldte mest:

- Flertallet af Facebook-brugerne går i rette med de få aktører i nyhedsartiklerne, der forholder sig kritisk til regeringens og Dansk Folkepartis politik – de reagerer meget stærkt på de kritiske stemmer, der blandt andet bliver kaldt ’godhedsapostle’ og lignende, forklarer professor Hans-Jörg Trenz.

Til gengæld har forskerne ikke fundet tegn på højreekstremisme eller deciderede flygtningefjendske holdninger hverken i avisernes spalter eller på Facebook.

Om undersøgelsen

Et forskningsteam har indsamlet 700 holdningstilkendegivelser fra nyhedsartikler i Jyllands-Posten, Politiken og B.T. fra august 2015 til april 2016 – samt 300 Facebook-kommentarer til avisernes onlineartikler fra september 2015. Derefter er der foretaget en omfattende kvantitativ analyse af samtlige udsagn og kommentarer med fokus på hvem, der siger hvad.

Læs undersøgelsen ’Solidarity contestation in Danish media: A national escape from transnational crisis
(s. 165-193)

Forskergruppen er en del af projektet TransSOL – Transnational Solidarity at Times of Crisis, der undersøger borgere, civile organisationer og den offentlige sfæres solidaritet på tværs af europæiske lande. Forskere og borgere fra otte europæiske lande deltager i projektet, som består af fem arbejdspakker, hvoraf denne undersøgelse er den sidste

Kontakt

Professor Hans-Jörg Trenz (udtaler sig helst på engelsk)
Københavns Universitet
Mail: trenz@hum.ku.dk
Telefon: 50 27 39 54

Videnskabelig assistent Freja Sørine Adler Berg
Københavns Universitet
Mail: zph526@hum.ku.dk
Mobil: 26 17 04 73