Bønnens retorik – Københavns Universitet

Forside > Kalender > Bønnens retorik

Bønnens retorik

Foredrag af Anne Mette Hansen, ph.d., lektor ved Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab.

Bønnebøgerne udgør den største gruppe bevarede folkesproglige tekster fra middelalderen i Danmark. En af de mange bønnebøger er Marine Jespersdatters bønnebog (Den Arnamagnæanske samling, AM 421 12mo), en lille håndskreven bønnebog af pergament i et transportabelt lommeformat fra tiden efter 1514/1517. Dens oprindelse er ukendt, men formodentlig blev den fremstillet til brug for den kvinde, hvis navn nævnes i invokationen i den såkaldte navnebøn: ”Herre gwd alwoldwgste fadher oc søn oc then hellighandh giff megh thyn thyeniste qwinne marine iespersdotther ower atwinnæ alle myne vwenner”.

Som en del af arbejdet med at forberede en digital udgave af Marine Jespersdatters bønnebog har jeg eksperimenteret med at omsætte retorisk teori om bønnetekstgenren til TEI-kompatibel XML, der kan danne grundlag for sammenlignende retorisk-stilistiske undersøgelser af genren. Den retoriske tekstmærkning tager udgangspunkt i en middelalderlig retorisk model, ’rhetorica divina’, for formulering af bønner.

Ophavsmanden til modellen er den franske teolog Guillaume fra Auvergne (ca. 1180-1249, fra 1228 biskop af Paris) der i værket Rhetorica divina sive ars oratoria eloquentiæ divinæ fra omkring 1240 opstillede en model for hvorledes man skal strukturere en bøn, og hvorledes man skal tale med Gud i bønnen. Modellen er bygget op af en række elementer med et bestemt retorisk indhold, der kan sammenlignes med breves og diplomers opbygning (ars dictaminis/ars dictandi). Teorien er bl.a. blevet anvendt på svenske bønnetekster fra det 17. og 18. årh. af Stina Hansson i Ett språk för själen: Litterära former i den svenska andaktslitteraturen 1650-1720  (1991), s. 91-132, og i Dansk Litteratur. Middelalder, bind 1 (1998), s. 447-475, henter Pil Dahlerup inspiration i teorien. Middelalderlig bønneteori behandles udførligt af Eckart Konrad Lutz i Rhetorica divina: Mittelhochdeutsche prologgebete und die rhetorische Kultur des Mittelalters (1984), s. 118-137. Kapitlet ‘Rhetorik des Gebets’, omhandler blandt andet Origines (kirkefader, ca. 185‑253/54) og Guillaume d’Auvergne.

I oplægget præsenteres arbejdet med udgivelsen af Marine Jespersdatters bønnebog med fokus på den retorisk-stilistiske del af projektet.

Arrangementet er åbent for alle, men kræver tilmelding ved at skrive til Hanne Roer via mail: roer@hum.ku.dk