Velfærdsarbejdets Sociologi og Historie – Københavns Universitet

Forside > Forskning > Velfærdsarbejdets Soci...

Velfærdsarbejdets Sociologi og Historie

Satsningsområdet blev etableret i 2014. Der afholdes månedlige møder, hvor projekter, publikationer og fremtidige projektideer diskuteres og udvikles. Desuden arrangeres interne og eksterne seminarer med inviterede gæster.

Formålet med satsningsområdet ’Velfærdsarbejdets sociologi og historie’ er at synliggøre og udvikle pædagogikfagets professionssociologiske forskning. Pædagogisk arbejde, psykologisk arbejde og politiarbejde er eksempler på velfærdsprofessioner. Professionsforskningen har typisk studeret en enkelt profession, fx pædagog- eller sygeplejerskeprofessionen, og dens karakteristiske vidensgrundlag og praksis i relation til arbejdet med borgeren. Vi ønsker med professionssociologien at udvikle komparative og historiske studier af velfærdsprofessionernes arbejde. Det indebærer at velfærdsarbejdet på den ene side studeres som et rum af forskelle, og på den anden side som en institutionaliseret helhed af sammenlignelige professioner, der antages at have strukturelle ligheder.

Professionernes afgrænsende og tværgående træk

Lægens ’succes’ med udbredelse af det medicinske paradigme til andre professioner kan nævnes som et eksempel på former for institutionelle læreprocesser på tværs af velfærdsprofessioner, der dermed får en institutionel egenlogik og træghed knyttet til sig. På den måde vil satsningsområdet søge at identificere måder at studere professionernes gensidige afgrænsningsprocesser og forskellige klassifikationer af velfærdsarbejdet, og samtidig finde måder at studere de tværgående træk, som giver adgang til at forstå den rolle velfærdsprofessionerne spiller i velfærdsstatens orkestrering og opbygning af forestillinger om fællesskab og borgerskab og forandringer af samme.

Velfærdsstatens normalitet

Professionerne spiller en central rolle for velfærdsstatens sociale tryghedsordninger og for den økonomiske politik. En velfærdsstat søger at gribe ind i samfundet ved at forebygge og løse sociale problemer ved at skabe ’sunde’ borgere, samfunds- og familieforhold. I en sådan optik fremelsker et bredt velfærdsprofessionelt virke praktiske, fornuftige individer, der kan anvende den viden velfærdsinstitutionerne stiller til rådighed. Man kan derfor sige, at der til velfærdsstatens sociale rettigheder er knyttet sociale og kulturelle kategorier for passende adfærd og opførsel, og professionerne bliver dermed også til ’normalitetens vogtere’.

Velfærdsarbejdets karakter

I den sammenhæng bliver det interessant at studere hvilke sociale grupper, der til forskellige tider, i relation til velfærdsarbejde med forskellige målgrupper, ’mobiliseres’ til at varetage det velfærdsprofessionelle arbejde og til at genskabe, gentænke og ’vogte’ velfærdsstatens normalitet. Gennem undersøgelser af velfærdsprofessionelles socialhistorier bliver det muligt at forstå velfærdsarbejdets karakter, dets indhold og form, afgrænsninger og udviklingsforestillinger i relation til specifikke opgaver og målgrupper, gennem de aktører der bærer og dermed tegner både formningen og forandringen af velfærdsstaten.

Forskningsprojekter


Besøg satsningsområdets engelske side.