Velfærdsarbejdets sociologi og historie – Københavns Universitet

Forside > Forskning > Velfærdsarbejdets soci...

Velfærdsarbejdets sociologi og historie

Vi ønsker med professionssociologien at udvikle komparative og historiske studier af velfærdsprofessionernes arbejde. Det indebærer at velfærdsarbejdet på den ene side studeres som et rum af forskelle, og på den anden side som en institutionaliseret helhed af sammenlignelige professioner, der antages at have strukturelle ligheder.

Forskergruppen blev etableret i 2014. Der afholdes månedlige møder, hvor projekter, publikationer og fremtidige projektideer diskuteres og udvikles. Desuden arrangeres interne og eksterne seminarer med inviterede gæster.

Formålet med forskergruppen ’Velfærdsarbejdets sociologi og historie’ er at synliggøre og udvikle pædagogikfagets professionssociologiske forskning. Pædagogisk arbejde, psykologisk arbejde og politiarbejde er eksempler på velfærdsprofessioner. Professionsforskningen har typisk studeret en enkelt profession, fx pædagog- eller sygeplejerskeprofessionen, og dens karakteristiske vidensgrundlag og praksis i relation til arbejdet med borgeren. Vi ønsker med professionssociologien at udvikle komparative og historiske studier af velfærdsprofessionernes arbejde. Det indebærer at velfærdsarbejdet på den ene side studeres som et rum af forskelle, og på den anden side som en institutionaliseret helhed af sammenlignelige professioner, der antages at have strukturelle ligheder.

Centrale forskningsspørgsmål

Professionernes afgrænsende og tværgående træk

Lægens ’succes’ med udbredelse af det medicinske paradigme til andre professioner kan nævnes som et eksempel på former for institutionelle læreprocesser på tværs af velfærdsprofessioner, der dermed får en institutionel egenlogik og træghed knyttet til sig. På den måde vil forskergruppen søge at identificere måder at studere professionernes gensidige afgrænsningsprocesser og forskellige klassifikationer af velfærdsarbejdet, og samtidig finde måder at studere de tværgående træk, som giver adgang til at forstå den rolle velfærdsprofessionerne spiller i velfærdsstatens orkestrering og opbygning af forestillinger om fællesskab og borgerskab og forandringer af samme.

Velfærdsstatens normalitet

Professionerne spiller en central rolle for velfærdsstatens sociale tryghedsordninger og for den økonomiske politik. En velfærdsstat søger at gribe ind i samfundet ved at forebygge og løse sociale problemer ved at skabe ’sunde’ borgere, samfunds- og familieforhold. I en sådan optik fremelsker et bredt velfærdsprofessionelt virke praktiske, fornuftige individer, der kan anvende den viden velfærdsinstitutionerne stiller til rådighed. Man kan derfor sige, at der til velfærdsstatens sociale rettigheder er knyttet sociale og kulturelle kategorier for passende adfærd og opførsel, og professionerne bliver dermed også til ’normalitetens vogtere’.

Velfærdsarbejdets karakter

I den sammenhæng bliver det interessant at studere hvilke sociale grupper, der til forskellige tider, i relation til velfærdsarbejde med forskellige målgrupper, ’mobiliseres’ til at varetage det velfærdsprofessionelle arbejde og til at genskabe, gentænke og ’vogte’ velfærdsstatens normalitet. Gennem undersøgelser af velfærdsprofessionelles socialhistorier bliver det muligt at forstå velfærdsarbejdets karakter, dets indhold og form, afgrænsninger og udviklingsforestillinger i relation til specifikke opgaver og målgrupper, gennem de aktører der bærer og dermed tegner både formningen og forandringen af velfærdsstaten.

Forskningsprojekter

Den ”forstyrrende” elev som interventionsfelt for professionelle i og omkring skolen


Et studie af dynamikker i professionel viden mellem elever, professionelle og stat

Projektet varetages af ph.d.-stipendiat Marianne Brodersen, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Projektet gennemføres med bevilling fra Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation i perioden 2015-2018.

Hvilke funktioner og betydninger har professionelt arbejde i velfærdsstaten? Hvilke dynamikker udgør professionel viden i rummet mellem stat og borger? Og hvad karakteriserer relationerne mellem professionel viden, politik og stat?

Dette er spørgsmål, som ligger bag ph.d.-projektets fokus og forskningsspørgsmål. I projektet undersøges, hvordan velfærdsprofessionelle som lærere, pædagoger, psykologer og læger hver især og i samspil bidrager til at intervenere i forhold til børn, der betragtes som forstyrrende i skolen. Projektet undersøger endvidere, hvorledes professionel viden, der bringes i spil i denne specifikke velfærdsinstitutionelle kontekst, står i relation til rationaler i uddannelses- og børnepolitik, samt hvordan professionelt arbejde indgår i komplekse processer, hvorigennem politik produceres og realiseres.

Projektet tager afsæt i følgende forskningsspørgsmål: Hvorledes konstrueres og håndteres problemkomplekset ”børn med forstyrrende adfærd” i og på tværs af professionelle og institutionelle kontekster, og hvordan kan professionel viden om ”børn med forstyrrende adfærd” forstås i relation til nationale velfærdspolitiske rationaler knyttet til barnet og skolen? Undersøgelsens empiri produceres gennem et etnografisk inspireret feltarbejde på to folkeskoler samt gennem studier af policy-dokumenter.

Projektet skriver sig ind i sociologiske og kulturanalytiske traditioner, der søger at tilvejebringe indsigter i pædagogiske praksisformers sociale og kulturelle produktionsbetingelser, dynamikker og betydningsdannelser (Bourdieu, Bernstein, Willis). I projektet kombineres inspirationer herfra med professions- og videnssociologi (Weber, Abbott) samt teori om relationer mellem profession, politik og stat (Lipsky).

Elevfællesskaber og inkluderede elevers muligheder for at blive til som elever og klassekammerater efter inklusionsloven

Projektet udføres af ph.d.-studerende Malene Kubstrup Nelausen. Projektet gennemføres med bevilling fra Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation i perioden 2016-2019.

I 2012 indførtes lov om øget inklusion af elever med specialpædagogiske behov i folkeskolens almenundervisning. Formålet med projektet er at undersøge, hvilke ’slags’ elever der produceres og hvilke tilblivelsesmuligheder som ’elev’ og ’klassekammerat’, der stilles til rådighed for inkluderede elever inden for rammerne af de institutionslogikker, der florerer med inklusionsloven. Endvidere undersøges hvad elever beretter om de sociale processer og elevfællesskaber, de indgår i og hvilke institutionelle logikker eleverne relaterer, omarbejder, bearbejder i deres beretninger. Projektet anlægger et bredt funderet poststrukturalistisk informeret perspektiv.

Projektet baserer sig empirisk på et etnografisk inspireret feltarbejde i to 0. klasser i skolåret 2017/2018, hvori der går én eller flere elever med specialpædagogiske behov. Klasserne og klassens elever følges i en tid, hvor de skal etablere sig som klasse(fællesskab), elevfællesskaber, venskabsrelationer, klassekammerater, samarbejdspartnere og elever. Og eleverne indvies i skolens aktiviteter, rutiner og normer og anvises til og forhandler at producere elev og klassekammerat på legitim facon. De deltagende observationer benyttes som blik på sociale processer inden for hvilke eleverne forhandler, konstruerer og praktiserer elevfællesskaber. De deltagende observationer kombineres med elevinterviews. Eleverne opfordres til at tage fotografier af steder, ting og personer de forbinder med venskaber og fællesskaber forud for interviewene. Fotografierne vil under interviewene fungere som spørgeguide. Desuden anvendes elevproducerede videodagbøger og dagbogstegninger som empirisk materiale.

Projektet bidrager til refleksion over, hvordan samfundet via sin folkeskole producerer og afgrænser fællesskaber og tilhørsforhold i forbindelse med ambitioner om inklusion, og hvordan dette helt konkret får betydning for bestemte elevers skolegang. Som led i at etablere en samfundsmæssig vidensomsætning af projektet nedsættes en forskningscirkel bestående af lærerstuderende på Professionshøjskolen UCC. Forskningscirklen bidrager med at omsætte projektets løbende resultater til praksisrettet viden om det pædagogiske trivsels- og relationsarbejde under rammerne af inklusionsloven.

Lærerarbejde og socialpædagogik

Ph.d.-stipendiat Lone Bæk Brønsted

Dette ph.d.-projekts formål er at skabe viden om, hvordan tværprofessionelt samarbejde omkring unge i udskolingen kan være med til at øge elevers læringsmuligheder. I projektet fokuseres særlig på arbejdet med de unge, for hvem skole og læring er problematiseret af forhold uden for skolen og som derfor er udfordret på andre områder end elever generelt.

Projektet vil beskrive og forstå socialpædagogisk viden og kompetencer som det praktiseres i et tværprofessionelt samarbejde, der har kriminalitetstruede unge som sit arbejdsområde. Der undersøges et allerede eksisterende samarbejde, nemlig SSP-samarbejdet, som er en lokalt forankret kriminalpræventiv indsats. I denne undersøgelse rettes fokus særligt på bedømmelser af adfærd og opførsel hos kriminalitetstruede unge samt på, hvilke interventioner, der foreslås for at støtte disse unges skoledeltagelse. I forlængelse af dette formål ønsker projektet at undersøge og udvikle, hvordan læreres deltagelse i den forebyggende indsats kan være en understøttende faktor i skolens arbejde med at støtte disse elevers læring i udskolingen.

Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i etnometodologien og anvender konversationsanalyse (CA) for at studere den sociale orden og den bedømmelsespraksis, som praktiseres i SSP-samarbejdet. Analysen har særligt fokus på CA’s analytiske begreber som ”membership categories”, ”category-bound predicates” samt ”membership categorization devices”.

Projektet arbejder endvidere med ’forskningscirkler’ og ’tænketeknologier’, hvor lærere og andre SSP-medarbejdere inddrages i overvejelser om, hvordan viden fra projektets analyser kan omsættes til skolens praksis. På denne måde søger projektet at bidrage med viden om, hvordan forskningsresultater gøres praksisnære ved at ’sættes i spil’ i mødet mellem forsker og involverede praktikere.

Normaliseringspraktikker og anbragte børns skolegang – velfærdsarbejdets praksis og potentialer

Projektet udføres af ph.d.-stipendiat Stine Thygesen, Afdeling for Pædagogik, KU med midler fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning

Formålet med dette projekt er at skabe viden om det velfærdsprofessionelle arbejde med anbragte børn i skolen. Modsat studier, der er optaget af at beskrive institutioner og deres virkemåder, er det ikke skole, men skolegang, der fokuseres på her. Det anbragte barns skolegang betragtes i dette projekt som en række normdannende samværsformer, som flere aktører, både i og uden for skolen, er involveret i. Gennem formelle og uformelle samværsformer skabes og opretholdes forestillinger om ’det normale’ i forhold til det, der betragtes som mangelfuldt og problematisk. Det er disse normaliseringspraktikker, der er undersøgelsens genstandsmæssige fokus.

Projektet er forankret i den kritiske uddannelsesetnografi, som viser, hvordan skolen – trods lighedsbestræbelser – skaber in- og eksklusionsprocesser gennem dagligdagens vurderinger af legitim og illegitim adfærd. Det kendetegnende ved denne forskning er, at samfundsmæssige problemstillinger på makroniveau relateres til mønstre på mikroniveau for at kunne forklare den systematiske marginalisering af fx børn fra lavere sociale lag. Dette projekt forholder sig ligeledes kritisk til en specifik gruppes ulige chancer i uddannelsessystemet. Som udgangspunkt har anbragte børn nogle livsbetingelser, der kan opfattes som anderledes. Børnene kan have nogle særlige forudsætninger grundet omsorgssvigt, diagnoser og skoleskift, som det pædagogiske arbejde med barnet må tage højde for. For nærmere at forstå, hvordan det anbragte barn opfattes som anderledes, stilles der i projektet skarpt på de normdannende processer, som finder sted i forskellige sammenhænge, hvor lærere, pædagoger og familieplejere støtter, hjælper og irettesætter barnet, eller taler om barnet.

Empirisk baserer projektet sig på et etnografisk feltarbejde, hvor data primært indsamles gennem observationer. Feltarbejdet, som følger fem plejebørn i og omkring deres skolehverdag, påbegyndes i efteråret 2017.

Pædagogik i en krisetid: daginstitutionspædagogik og -politik som udtryk for nationalstatslig krisebearbejdning


Projektet varetages af ph.d.-stipendiat Sofie Rosengaard.

Gennem interviews med danske pædagoger og studier af dansk daginstitutionslovgivning, har dette projekt til formål at undersøge, om og hvordan den statslige intervention i dagtilbud øges, når samfundet betragtes som værende i en form for krise. Projektet søger således at diskutere, om daginstitutionsbarnet betragtes som borger i fremtiden snarere end som barn i nuet, og hvad dette betyder.

Analysen tager udgangspunkt i tre forskellige historiske perioder, hvor der kan identificeres bemærkelsesværdige ændring i dansk daginstitutionspolitik; 1945-1950, 1987-1993, 2010-2015 - i projektet kaldet genopbygningskrisen, moderniseringskrisen og værdikrisen.

Analytisk er projektet baseret på Michel Foucaults begreber om regulering af befolkning, stat og magt og Stephen Balls brug af Foucaults governmentalitybegreb sammen med idéerne om banal nationalisme og nationen som et forestillet fællesskab af Michael Billig og Benedict Anderson.

Kombinationen af ​​de empiriske metoder, vil sammen med valget af de tre tidsmæssige nedslag, og de analytiske begreber tillade projektet at undersøge dannelsen af det lille barn (0 til 6 år) i en nationalstatslig optik. Gennem dette vil projektet kunne belyse, hvordan politikere og pædagoger definerer den rolle, de offentlige daginstitutioner har i nationalstaten.

Skolens eksistensbetingelser for elever med social angst

Projektet udføres af ph.d.-stipendiat Stine Saaby Bach, Afdeling for Pædagogik, KU med midler fra ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning.

Projektet omhandler børn med social angst, som sættes i relation til folkeskolens forståelse af socialitet og det pædagogiske arbejde omkring læring og sociale kompetencer. Der søges indsigt i de socialitetsforståelser, skolen afspejler og reproducerer gennem sit velfærdsarbejde, ud fra en tese om, at disse både kan fostre og være særligt vanskelige at imødekomme for socialt angste. Social angst behandles analytisk som en social patologi; en uoverensstemmelse mellem en gruppe elevers psykosociale formåen og den sociale normalitet i en given kontekst.

Dette undersøges med afsæt i en diskursanalytisk optik, hvor det på baggrund af officielle dokumenter og interviews med lærere fremdrages, hvordan det socialt kompetente barn og den ønskelige/ normale socialitet forstås. Den metodiske hovedvægt lægges på en række biografiske fortællinger fra socialt angste unge, der belyser deres oplevede skolegang, i relation til de strukturelle og diskursive rammer, de blev stillet til rådighed. Teoretisk berammes projektet af Foucault, mens der i diskursanalysen trækkes på forskellig samtidsdiagnostik (netværks- og præstationssamfund mm.) og i den biografiske analyse på interaktionismen (Mead, Goffman m.fl.). 

Psykiatrien i skolen i velfærdsstaten (2017-2020)

Dette projekt varetages af lektor Bjørn Hamre, Afdeling for Pædagogik, KU. Projektet har modtaget støtte af Aarhus Universitets forskningsfond (AAUF).

Projektet har som sit overordnede formål at bidrage med en historisk analyse af psykiatriens betydning i skolens differentieringsprocesser i velfærdstaten. Hvor en række analyser har vist psykologiens historiske betydning i skolens elevsortering, er børne- og skolepsykiatriens funktion på dette område underbelyst. Psykiatrien og konstitueringen af samarbejdet mellem professionerne omkring de børn, der i skolen blev anset som problematiske, antages at have en væsentlig betydning for skolens og velfærdstatens normaliseringsmagt. Skolen antages i projektet at være et genstandsfelt, hvorfra der kan analyseres forestillinger om normalitet og afvigelse. Analytisk forstås skolens og velfærdsstatens differentieringsprocesser ud fra en historisk og poststrukturalistisk position, der trækker på begreber som biopolitik, disciplinering, sikkerhed, guvernementalitet og problematisering.

Psykiatriens tilstedeværelse i skolen fra 1930’erne og fremefter, kan analyseres i form af interaktioner med andre af skolens professionelle (lærere, skolepsykologer og socialhjælpere) og gennem etableringen af forskellige typer af institutionaliseringer: rådgivningsklinikker, testningspraksisser, skolepsykiatri og børnepsykiatriske behandlingsafdelinger. I konstitueringen af samarbejdet mellem professionerne og i skabelsen af nye institutionelle praksisser, fik psykiatrien væsentlig betydning for udvikling af teknologier til håndtering af afvigelse i skolen og i velfærdsstaten.

Børnepsykiatriens idemæssige tankegods blev, med afsæt i international inspiration fra psykoanalyse og den mentalhygiejniske bevægelse, udviklet i en problematisering af de antagelser om degeneration, der prægede psykiatrien ved begyndelsen af 1900-tallet frem mod miljøorienterede forståelser af afvigelse. Dette tankegods blev af de tidlige børnepsykiatere udviklet i danske og nordiske netværk med skolepsykologer og progressive pædagoger. I etableringen af nye professionelle samarbejder, undersøgelsespraksisser og institutionelle kontekster omsattes de nye forestillinger om barnets individualitet i nye måder at håndtere, differentiere og institutionalisere afvigelse på i skolen og i opbygningen af velfærdsstatens forestillinger om normalitet. I tråd med en poststrukturalistisk opfattelse, kan staten opfattes som et sted, hvor der produceres forestillinger om normalitet (disciplinering), men hvor der ligeledes udvikles teknologier til at håndtere og forebygge afvigelse (sikkerhed). Psykiatriens forbindelse til skolen analyseres i dette spændingsfelt mellem disciplinerings- og sikkerhedsmekanismer. Projektet rummer en kvantitativ og kvalitativ analyse af psykiatriens kategoriseringer af elever i perioden 1950-1980, samt hvordan disse forholder sig til andre professionelles problemforståelser: lærere, psykologer og speciallærere.

Projektets materialer og metoder: metodisk arbejdes med dokumentanalyser af tidsskrifter og dokumenter fra skoleforvaltningernes arkiv i Århus og Københavns stadsarkiver. Arkiverne indeholder materialer om etableringen af skolepsykiatrien som en institutionel praksis i de to kommuner. Derudover er i Københavns Stadsarkiv udvalgt 164 journaler over elever henvist til undersøgelse hos skolepsykiateren i perioden 1950-1983. Disse journaler indeholder beskrivelser fra lærere, psykiatere, psykologer og speciallærere.

Projektets analyser formidles gennem artikler i relevante danske og internationale tidsskrifter tidskrifter, bl.a. Nordic Journal of Educational History, History of the Human Sciences og Paedagogica Historica.

Velfærdsarbejde med afviste asylsøgende familier og børn.

Projektet udføres af Karoline Kjer, specialestuderende i Pædagogik ved Københavns Universitet

Projektet omhandler velfærdsarbejde med afviste asylansøgere på danske udrejse- og hjemrejsecentre. Udrejse- og hjemrejsecentre har til opgave at huse personer, som har fået afslag på asyl, i en kortere eller længere periode frem til udsendelsen af disse personer kan finde sted. Jeg er i specialet interesseret i, hvilke forståelser og interesser, der gør sig gældende i velfærdsarbejdet med afviste familier og børn på de danske udrejse- og hjemrejsecentre. Herunder hvordan velfærdsarbejderne forstår de afviste familier og børn, hvordan de betragter det arbejde, det er muligt at udføre i relation til denne gruppe af personer, samt de politiske, økonomiske og organisatoriske betingelser for dette arbejde.

Velfærdsarbejde med ’flygtninge- og indvandrerkvinder’ – en undersøgelse af velfærdsarbejdets dynamikker og relationer

Projektet udføres af Vanessa Paladino, specialestuderende i Pædagogik ved Københavns Universitet.

Specialet udforsker hvilke videns- og praksisformer, dynamikker og relationer, der karakteriserer velfærdsarbejde med ’flygtninge- og indvandrerkvinder’. Dette gøres ved at studere hvorledes forskellige velfærdsarbejdere - såsom sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger m.fl. – opfatter sig selv, velfærdsarbejdet og de kvinder, som de målretter deres arbejde. Følgende spørgsmål vil blive behandlet: Hvordan identificeres og problematiseres ’flygtninge- og indvandrerkvinder’? Hvilke kategoriseringer er virksomme i velfærdsarbejderne arbejde? Og hvilke interventioner sættes i værk? Specialets teoretiske og analytiske ramme etableres bl.a. med inspiration fra den canadiske sociolog Michéle Lamont, og hendes begreb om symbolsk grænsearbejde. Metodisk gribes projektet an gennem etnografisk feltarbejde og kvalitative interviews med velfærdsarbejdere.

Afsluttede forskningsprojekter

Feltet for velfærdsarbejde målrettet ”indvandreren” siden 1970 – symbolsk grænsearbejde og formning af samfund

Projektet varetages af Trine Øland, lektor i pædagogik ved KU; Anne Sofie Trangeled Larsen, stud.mag. i pædagogik og sociologi ved KU samt Louise Krogsgaard Nielsen, stud.scient.soc. ved Aalborg Universitet. Projektet er delprojekt i et kollektivt forskningsprojekt: Professional interventions as a state-crafting grammar addressing ”the immigrant” med midler fra Statens Frie Forskningsråd: Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation 2013-2016.

Hovedformålet med dette projekt er at optegne og forstå betydningen af, hvordan forskellige grupper af velfærdsprofessionelle agerer, bedømmer og fremmer processer omkring ”indvandreren” siden 1970. Forskningsspørgsmålet der styrer projektet lyder: Hvad karakteriserer variationen af velfærdsarbejde og velfærdsprofessionelle, der er involveret i interventioner rettet mod ”indvandreren” siden 1970; og hvilke aktiviteter, teknologier, synspunkter, missioner, bedømmelser og retfærdiggørelser promoverer de professionelle gennem deres kategoriseringer af både professionelt velfærdsarbejde og ”indvandreren”?

Projektet udføres som en sociologisk interviewundersøgelse af de konkurrerende, samarbejdende og sammenvævede professioners velfærdsarbejde i forhold til ”indvandreren” siden 1970, og det baserer sig på forståelsen af en dobbelt dynamik: på den ene side tilfører professionelle interventioner og transformationer stof til transformationen af staten; på den anden side tilfører den løbende transformation af statens logik og praksis elementer til transformationen af professionelle interventioner. ”Professionelle” forstås i denne sammenhæng som en empirisk kategori: professionelle er dem som fremstår vidende, kompetente og er betroet opgaven med at håndtere ”indvandreren” på vegne af den offentlige interesse; dem der vil forbedre situationen med ”indvandreren” gennem brug af bestemte praksisformer, kategorier, antagelser og vidensformer – hvad enten de kalder det at integrere, oplyse, behandle, undervise, mobilisere, yde omsorg eller disciplinere.

48 professionelle velfærdsarbejdere er interviewet ’kvalitativt’ og har svaret på et spørgeskema. Interviewpersonerne fordeler sig mellem lærere, psykologer, socialarbejdere, politifunktionærer, pædagoger, læger, psykiatere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jobkonsulenter, voksenundervisere, og forskellige gadeplansarbejdere og vejledere angående ”ungdom”, ”forældrerollen” og ”integration”. I alt dækker interviewpersonerne en variation i forhold til profession, virksom periode/alder/historie i feltet, institutionel forankring (fra mindre NGO-projekter til veletablerede og bredspektrede institutioner som skoler og hospitaler), og institutionens/projektets geografiske placering.

Analytisk fokus

Projektets primære analytiske fokus udgøres af et fokus på de professionelles symbolske grænsearbejde, både hvad angår definitionen af det professionelle velfærdsarbejde og ”indvandreren”.  På den måde indkredses det hvordan de professionelle symbolsk deltager i at (re)identificere og (re)problematisere ”indvandreren” i kraft af det professionelle arbejdets indre logik, hvor bekymringer og problemidentifikation er forudsætning for interventioner. Tilgangen til symbolske grænser trækker på Michèle Lamonts arbejde og tjener en interesse i parallelle grænsekonfigurationer på tværs af professioner, og i de symbolske grænsers relation til gruppe-strukturer; principper for klassifikation og identifikation. De symbolske grænser opfattes som betydningsfulde i formningen og omformningen af social solidaritet og forskel, lighed og ulighed, samfundsmæssige deltagelsesmuligheder og social lidelse.

Projektets sekundære analytiske fokus er et fokus på individernes (de professionelles) klassificerede sociale og symbolske egenskaber i en socialt rums-tilgang. Dette fokus trækker på Pierre Bourdieus sociologiske hypotese om strukturel homologi mellem en struktur af stillingtagen (synspunkter, preferencer) og en social klasse-struktur. Som et tænkeredskab anvender dette fokus en multidimensionel teori om et socialt rum og formning af grupper gennem symbolske klassifikationskampe med henblik på at konstruere egenskaber, dvs. magt eller kapital, som antages at være mulige aktive kræfter i det undersøgte sociale rum. I denne sammenhæng refererer ”velfærdsarbejde målrettet indvandreren” til et bredt spekter af professionelle, der engagerer sig i den symbolske kamp om definitionen af velfærdsarbejdet med ”indvandreren”. En ”velfærdsarbejder som målrettes indvandreren” er her et individ, der i kraft af dispositioner (habitus) udviser en særlig ”smag” for dette arbejde og benytter sig af særlige kategorier, antagelser, praksisformer, metoder og teknikker, samt videnskabelige argumenter.

Fortællinger mellem erindring og forventning. Selvfortællingen som meningsforhandling, forskelsmarkør og uddannelsesmotivation blandt kommende lærere

Projektet blev udført af videnskabelig assistent Tine Brøndum, Afdeling for Pædagogik, KU

Projektet er et afsluttet ph.d.-projekt, forsvaret i februar 2017. Pt. danner projektet grundlag for dels relaterede udgivelser, dels en udvikling af et nyt projektforslag, der med afsæt i delvist beslægtede teorier og metoder sigter mod at afsøge uddannelsesmæssige tiltag mod flygtningebørn og -unge, samt skoleerfaringer og -erindringer blandt flygtninge i Danmark.

Når vi fortæller om os selv til andre, trækker vi på en række forskellige elementer, så som erindringer og erfaringer, såvel som de kulturelle rum og normer, vi indgår i. Derfor kan selvfortællingen ses som et medium for, hvordan vi tolker verden omkring os, og hvordan tidligere erfaringer inddrages i vores aktuelle positioneringer og fremtidsforventninger. Med et sådant perspektiv som udgangspunkt undersøger projektet en række lærerstuderendes selvfortællinger og positioneringer på deres aktuelle læreruddannelse mellem skoleerindringer og lærerforventninger.

Herudover afsøger projektet, hvordan de deltagende studerende positionerer sig i relation til dominerende normer og minoritets- og majoritetsfællesskaber i samfundet og på læreruddannelserne. Herunder analyseres det, hvordan bl.a. skoleerindringer kan forstås i relation til de studerendes oplevelser af læreruddannelsen. Projektet analyserer her særligt de studerendes møde med fagmodulet Almen dannelse: KLM. En pointe heri er, at udformningen af dette modul synes at etablere ofte snævre faglige og didaktiske rammer for inklusive, kulturelt mangfoldige undervisningsmiljøer og subjektiveringsmuligheder på læreruddannelserne. 

Projektet kombinerer narrativ hermeneutisk og poststrukturalistisk teori og afsøger herunder bl.a. spørgsmål om, hvordan forskellige subjektpositioner bliver mulige inden for særlige uddannelseskulturers rum og tilgange.

På ret kurs - produktion af ekskriminelle på Kriminalforsorgens pensioner

Projektet gennemføres af ph.d.-studerende Nanna Koch Hansen.

Ph.d.-projektet fokuserer på det, man i Kriminalforsorgsregi beregner som udslusning fra fængsel. Undersøgelsen er baseret på et feltarbejde (bestående af observationer og interviews med afsonere og medarbejdere) på to af Kriminalforsorgens pensioner. 

Kriminalforsorgens pensioner er såkaldte § 78-institutioner (alternativ til fængsel), hvor dømte fx kan overføres fra fængsel med henblik på udslusning. Gennem rationaler om udligning af negative effekter af fængselsstraf samt forebyggelse af recidiv finder afsoningen på pensionerne sted under mindre restriktive rammer end i fængslerne - med udsigt til tilbageførsel, såfremt reglementer ikke vurderes overholdt.

Teoretisk lader projektet sig informere af poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske erkendelsesinteresser og undersøger analytiske potentialer i relation til et blandet empirisk materiale bestående af observationer og interviews. Forskningsinteressen retter sig bl.a. mod (autoritets)relationer og positioneringer mellem afsonere og medarbejdere samt fortællinger om fængsling, prisonisering, udslusning, løsladelse og recidiv.

Tilknyttede specialestuderende

  • Karoline Kjer
  • Vanessa Paladino

Forskere

Eksterne forskere

Ph.d.-studerende Marianne Brodersen, Roskilde University
Videnskabelig assistent Nanna Koch Hansen, SDU

Forskere fra MEF

NavnTitelTelefonE-mail
Bjørn Frithiof HamreLektor +45 353-36712E-mail
Lone Bæk BrønstedPh.d.-studerende +45 353-33002E-mail
Malene Kubstrup NelausenPh.d.-studerende +45 353-36643E-mail
Sofie RosengaardEkstern lektor +45 353-28100E-mail
Stine ThygesenPh.d.-studerende +45 30 71 17 62E-mail
Stine Saaby BachPh.d.-studerende +45 353-34221E-mail
Tine BrøndumVidenskabelig ass. +45 353-30364E-mail
Trine ØlandLektor +45 353-28889E-mail