Ansatte – Københavns Universitet

Forside > Ansatte

Andreas Christiansen

Andreas Christiansen

Postdoc

Generelt
Jeg beskæftiger mig hovedsageligt med tre emner:

  • Demokratiteori: Under hvilke omstændigheder er politiske beslutninger demokratisk legitime når der foreligger (politisk motiveret) uenighed vedrørende fakta?
  • Risiko: Hvornår er det etisk forsvarligt at udsætte folk for risiko, fx fra miljøpåvirkninger? Hvordan forholder eksperters hhv. lægfolks risikoperceptioner (dvs. opfattelser af, hvor alvorlig en risiko er) sig til etiske og politisk-filosofiske teorier om risiko? Hvilke metoder bør vi lægge til grund for reguleringen af risikable aktiviteter?
  • Genmodificering og fødevareetik: Hvilke etiske problemer (om nogen) er forbundet med genmodificering af planter, mikroorganismer og dyr? Bør vi tillade, eller ligefrem fremme, brugen af genmodificering og anden bioteknologi til fødevareproduktion? Bør vi foretrække økologi, konventionelt landbrug, eller noget helt tredje?

 

CEEC
Jeg er en del af forskningsprojektet Convergent Ethics and the Ethics of Controversy (CEEC), finansieret af Novo Nordisk Fonden. Projektet løber over tre år fra februar 2018, og omfatter en seniorforsker, tre postdocs, en phd-studerende og et antal forskningsassistenter. Overordnet set undersøger CEEC folkelig skepsis overfor nye bioteknologier fra en etisk, en psykologisk, og en politisk-filosofisk vinkel:

  1. Etik: Under hvilke omstændigheder vil de mest bredt accepterede etiske teori være enige om, at en ny teknologi er etisk acceptabel (eller ikke)? Hvad er relevansen af en sådan eventuel enighed?
  2. Psykologi: Hvilke sammenhænge er der mellem folks politisk-ideologiske grundsyn og deres opfattelser af faktuelle forhold vedrørende nye teknologier (fx af hvilke risici der er forbundet med en teknologi)? Hvorfor bliver nogle teknologier/videnskabelig områder politiserede, og hvordan kan vi undgå politisering?
  3. Politisk filosofi: Under hvilke omstændigheder er politiske beslutninger demokratisk legitime når der foreligger uenighed om faktuelle forhold mellem forskellige politisk-ideologiske grupper i befolkningen? Hvilken rolle bør ekspertise og viden spille i demokratiske systemer?

Udover disse tre hovedområder vil vi udarbejde etiske analyser af konkrete nye udviklinger indenfor en række biovidenskabelig områder, i samarbejde med forskere fra disse områder.

Demokratisk legitimitet of faktuel uenighed
Jeg er hovedansvarlig for del 3 af CEEC, om politisk filosofi. Udgangspunktet er uenighed om hvad der rent faktisk er tilfældet i politisk relevante cases (fx nye teknologier, klimaforandringerne eller økonomiens tilstand) af to typer: (1) Mellem forskellige politisk-ideologiske grupperinger i befolkningen, og (2) mellem eksperter på et givet område og (store dele af) befolkningen. Det giver anledning til en række spørgsmål om demokratisk legitimitet:

  • I hvilket omfang underminerer forkerte opfattelser af fakta det krav på demokratisk respekt, som en borgers politisk holdninger normalt antages at have?
  • Hvilken egenskab hos borgeren er det i det hele taget, der har krav på demokratisk respekt (er det fx hendes umiddelbare holdninger, hendes idealiserede holdninger, hendes interesser, eller ’blot’ hendes stemme i et valg)?
  • Hvordan begrænser fakta legitime politikker på et område (hvordan begrænser det faktum, at der finder menneskeskabte klimaforandringer sted fx hvilke klimapolitikker, der er legitime)?
  • Er borgerne kompetente nok til at deltage politisk, og hvis ja på hvilke måder?
  • Hvilken rolle bør eksperter i fx embedsværket spille i udformningen af politik?
  • Kan vi designe metoder til direkte borgerinddragelse i politiske beslutninger der øger den demokratiske legitimitet?

Jeg undersøger spørgsmål som disse, både i deres generelle form og for så vidt angår reguleringen af nye teknologier.

Risiko
Et aspekt ved nye teknologier der en centralt for deres etiske status er de risici, der er forbundet med dem. Jeg arbejder med at sammenbinde tre diskussioner af risiko, der ofte kører separat: Risikoetik (hvornår er det acceptabelt at udsætte andre for en risiko for fx at dø eller komme til skade?), risikoregulering (hvilke fordele og ulemper har forskellige tilgange til regulering af risiko i administrativ og juridisk praksis—vigtigst cost-benefit analyse og forsigtighedsprincippet?), og risikoperception (hvordan tænker eksperter hhv. lægfolk om risiko, og er én tænkemåde mere rationel end alle andre?)

I relationen mellem disse emner er der en række interessante, underbelyste spørgsmål, som jeg arbejder med, fx

  • Hvordan kan risikoetiske principper integreres i reguleringsmetoder?
  • Hvilke reguleringsmetoder er rationelle (og under hvilke omstændigheder)?
  • Hvad er forholdet mellem rationalitet og etisk acceptabilitet?
  • Bør risikoregulering foretages af eksperter eller bør borgerne inddrages (jf. ovenfor om demokratisk legitimitet)


Genmodificering og fødevareetik
Det er velkendt, at der er en til tider ophedet debat om hvorvidt vi bør tillade eller ligefrem fremme bruge af genmodificerede fødevarer. Denne debat er tæt sammenfiltret med en bredere debat om hvordan vi ønsker at vores fødevarer skal produceres. Jeg deltager i denne debat, især vedrørende forholdet mellem bioteknologi, økologi og bæredygtighed, fx i form af følgende:

  • Er økologiske principper motiveret af idealer om miljømæssig bæredygtighed, eller er de (også) motiveret af mere vidtrækkende ideer om ’naturlige fødevarer’ og ’naturligt landbrug’?
  • Hvilke idealer bør være gældende for fødevareproduktion, fx med hensyn til miljøpåvirkning?
  • Hvordan bør vi vægte hensyn til miljøet og hensynet til at brødføde en stigende global befolkning?
  • Kan bioteknologiske løsninger, herunder genmodificerede fødevarer, leve op til idealerne for bæredygtig fødevareproduktion?

Primære forskningsområder

Demokratiteori
Politisk psykologi / moralpsykologi
Risiko (risikoetik, forsigtighedsprincippet, cost-benefit analyse, risikoperception)
Bioteknologiers etik og politiske filosofi
Generel politisk filosofi

Undervisnings- og vejledningsområder

Politisk filosofi:
- Demokrati
- Politisk legitimitet
- Fordelingsretfærdighed / ulighed
- Politisk idehistorie
- Normativ økonomi, markedet mv.
- Global retfærdighed
- Frihed

Etik
- Risiko
- Miljøetik
- Moralsk ansvar
- Etisk teori
- Anvendt etik

Metaetik
- Værditeori
- Etisk metode / -argumentation
- Moralpsykologi / politisk psykologi
- Etikkens grundlagsproblemer (realisme / antirealisme, kognitivisme / nonkognitivisme mv.)

Andet
- Økonomiens videnskabsteori

ID: 13895094