Radio, hverdagsliv og livshistorie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Interne og eksterne forskningsprojekter > Aldring og medier > Radio, hverdagsliv og ...

Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug

Radioens betydning for ældre menneskers hverdagsliv, set i livshistorisk perspektiv

v. projektleder Anne Leonora Blaakilde

De fleste ældre mennesker i dag har haft erfaring med radio hele deres liv, ligesom de sandsynligvis har fulgt radioens udvikling parallelt med deres eget livsløb, både indholdsmæssigt og teknologisk.

Nogle har måske været med fra engang, hvor der kun var en eller få kanaler på Danmarks Radio, der ligesom andre landes få nationale kanaler var det, alle hørte, og som derfor repræsenterede et forholdsvist homogent billede af befolkningen som radiolyttere. I dag er der et stort udbud af kanaler for forskellige grupper i forhold til køn, alder, nationalt eller religiøst tilhørsforhold, særlige interesser etc. Samtidig har radiolytning ændret sig fra at foregå udelukkende via et stationært radioapparat til nu også at foregå mobilt og let transportabelt via bilradio, mobiltelefoner, internet (tablets og computere) samt podcast. Radiomediet i dets mange former kan have betydning for menneskers hverdagsliv på flere niveauer; kulturelt såvel som socialt, og i dette delprojekt er det hensigten at undersøge radiobrug hos ældre mennesker set i livshistorisk perspektiv for at få indsigt i, hvilken betydning dette medie har haft - og stadig har, og på hvilke måder, radiomediet griber ind i og spiller en rolle for ældre menneskers hverdagsliv.

Det primære udgangspunkt i projektet er derfor at foretage en kvalitativt baseret receptionsanalyse med fokus på et udvalg af ældre menneskers egne fortællinger og erfaringer om deres radiobrug før såvel som nu. Inspireret af historikeren Tamara Hareven (2000) vil et analytisk greb bestå af tre ”tider”, nemlig individuel tid, social tid og kulturel tid. Disse tre tider angiver, at analysen vil fokusere dels på den interviewede persons erindringer, erfaringer og hverdagsliv knyttet til radiobrug før og nu, dels på sociale aktiviteter, som radiobrug afstedkom(mer) eller medførte/medfører, og dels kulturelle aspekter, som kom/kommer til udtryk i såvel valgte udsendelser som selve valget af dem.

Hensigten med undersøgelsen er derfor ikke at foretage en tilbundsgående screening af ældre menneskers radiobrug under hensyntagen til, at ældrebefolkningen repræsenterer en meget stor og varieret gruppe.

Studiet udføres med kvalitative interviews og andre etnografiske metoder. Der vil blive interviewet 10-15 hjemmeboende personer over 70 år, udvalgt under hensyntagen til bredde angående køn, social status og etnicitet. Der vil ligeledes blive lyttet til foretrukne radioudsendelser hos og sammen med enkelte af de interviewede med henblik på efterfølgende samtale og refleksion over udsendelsen relateret til projektets overordnede analytiske greb. Til dette formål hentes ældre radioudsendelser fra databasen Larm.fm (www.Larm.fm). Der vil blive anvendt narrative metoder til analyse af interviews såvel som materialitetsanalyser med fokus på interaktionen mellem radioteknologien og den lyttende krop.

Referencer

Hareven, Tamara K. (2000). Families, History, and Social Change: Life-Course & Cross-Cultural Perspectives. Westview Press, Perseus Press Books Group.