Medier og kommunikationsteknologi i gamle plejehjemsbeboeres hverdagsliv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Forskning > Interne og eksterne forskningsprojekter > Aldring og medier > Medier og kommunikatio...

Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug 

Medier og kommunikationsteknologi i gamle plejehjemsbeboeres hverdagsliv

v. projektleder Christine E. Swane

Projektets formål er at undersøge den institutionelle ramme som plejehjem udgør om gamle beboeres brug af medier og kommunikationsteknologi i både fælles lokaliteter og individuelle boliger.

Sygdom og funktionssvækkelse er fremherskende blandt de ældste. Ca. hver femte dansker over 80 år bor i en plejebolig, og heraf lider ca. 80 % af en demenssygdom. Antallet af ensomme er højest blandt plejehjemsbeboere, som har oplevet mange tab; af ægtefælle og andre nærtstående, af evnen til at klare sig selv, af deres hjem. Disse faktorer udgør svære sociale og eksistentielle vilkår og gør disse gamle mennesker afhængige af omgivelsernes evne og vilje til formidling, kontakt og kommunikation.

Syge og svækkede gamle mennesker med dårlig hørelse, svagt syn og dårlig hukommelse fremstår ikke som en specifik målgruppe for massemedier som radio, tv og aviser. Inden for kommunikationsteknologi produceres fx mobiltelefoner og pc-programmer der er målrettet funktionssvækkede ældres behov for enkelt design og brug. Knap 20 % af 80-89-årige benytter sig af digital kommunikation.

Projektet skal undersøge, hvordan medier og kommunikationsteknologi, inkl. fastnettelefon, cd-afspiller mv. indgår i gamle plejehjemsbeboeres hverdagsliv. Der anlægges et fænomenologisk perspektiv på en institutionaliseret hverdag, karakteriseret ved, at de gamle ikke er alene om at tage initiativ til og bestemme over indholdet i deres hverdag. Hvordan forhandles mediebrug i såvel private som fælles rum? Hvorledes indgår medier og kommunikationsteknologi i hverdagens struktur som den er organiseret i tid og rum, og i hverdagslivets centrale processer, bl.a. sociale og erindringsmæssige? Der gennemføres en receptionsanalyse, der konkret tager udgangspunkt i begrebet domesticering og med interesse for at synliggøre, om medier og kommunikationsteknologier er med til at skabe følelser af hjemlighed og tilhørsforhold.

Forskningsspørgsmålene drejer sig om, hvilke forandringer der sker i brug af medier og kommunikationsteknologi, når gamle mennesker flytter på plejehjem. Set i et livsløbsperspektiv, hvordan er så beboernes prioriteringer og muligheder for at forhandle hvilke medier der indgår i deres hverdag – og for at influere på indholdet (fx valg af tv-kanal og -program), set i forhold til tidligere livsfaser? Hvilke rammer sætter den institutionelle kontekst – og varierer konteksten med forskellige plejehjemsinstitutioner? Hvilken betydning har den svækkede krop og svækkede hjerne for forhandling og brug af konkrete medier og teknologier? Hvilke betydninger tilskrives forskellige medier og teknologier, dels i forhold til at skabe indhold og struktur i hverdagens mange timer i et socialt ’indsnævret rum’, dels i forhold til etablering og fastholdelse af relationer?

Materialet tilvejebringes gennem kvalitative observationsstudier, samtaler (feltarbejde) og interview på tre forskellige plejehjem fordelt på flere afdelinger på hvert. Interviewene vil hovedsagelig tilstræbe at indfange de gamle beboeres hverdagslivserfaringer med brug af medier og kommunikationsteknologi, suppleret med kortere interview og samtaler med involverede familiemedlemmer, fagpersoner og evt. frivillige.

Projektet skal synliggøre og karakterisere kulturelle og sociale processer knyttet til den institutionaliserede og svækkede alderdom og komplementere vores viden i f.t. yngre og raske ældres mediebrug. Dermed inkluderes også slutningen af livet, præget af tab, sygdom og svækkelse, i studiet af aldring og alderdom i medierne og ældres mediebrug.